Der er altså forskel på høns.

Nu da vejret endelig er fint , er vi gået  gang med de haveprojekter der har ventet hele sommeren på at blive færdiggjort.
Det har derfor været muligt at være langt mere i nærheden af vores hønsegård, da vi har anlagt et blå bed i rundingen om en del af denne.
Jeg købte i november de flotteste tre sorte wyandot høner som erstatning for de gamle røde æglæggere, som jeg sendte til de evige hønsegårde tidligere i sommer.
De flotte wyandotter lagde æg i et par dage og valgte så en rigtig lang pause til april...gudskelov for de gamle røde der heldigvis gav os æg hele tiden.
Ind imellem sker det at de slipper ud under hegnet, der endnu ikke er fæstnet for godt, men de kan aldrig finde tilbage i hønsegården. Tamme og tillidsfulde er de ej heller.
For fire uger siden blev den ene skruk, og nu er de holdt op med at lægge æg igen.
Vi har høns fordi vi vil ha friske æg, og en gang imellem en tartarmad med rå æggeblomme.

Efter en laaang tur ud på landet fik vi for et par uger siden hentet tre nye høns, to italienere og en rød amerikaner, som alle er gode æglæggere.
De nye høns er allerede tillidsfulde, halvtamme og begyndt at lægge æg.
Vi graver et stort stykke af græsplænen væk lige nu hvor der skal være et staudehøjbed, og al græstørv bliver lagt i hønsegården da der er mange orm i det og hønsene er helt vilde med at gå og skrabe i det.
De tre sorte gider slet ikke rode efter orm, de venter kun på det mad de får hver dag, og de styrter forvirrede rundt hver gang jeg kommer ind i hønsegården.
De tre nye kommer mig straks imøde, da de tydeligt allerede har lært at når jeg kommer til hønsegården betyder det oftest at der er noget lækkert på vej.
I flere dage er den ene italiener ofte landet på toppen af stolpen, når de sorte jager den, da de også er gode flyvere.
Når jeg siger den skal gå ned igen gør det den, men det bliver nok ikke ved.
I dag var den ligesom de sorte kommet ud fra hønsegården under hegnet.  men det tog den ikke mange sekunder at løbe rundt om den halve hønsegård og finde tilbage til sin kendte stolpe og hoppe fikst tilbage i hønsegården igen. De andre måtte jeg igen med besvær indfange.

Så er det at jeg ikke kan lade være med at tænke........at nok så fin kan man være, men man behøver ikke at være noget særligt......for at være en klog høne.

Og de tre sorte høns!  lige nu overvejer jeg suppegryden.